Formiddagshold for voksne

 

... den kreative skole i Struer

Struer Billedskole

Formiddagshold for voksne

 

På disse hold kan du selv være med til at planlægge indholdet og være med til at skabe et godt socialt miljø på holdet.

Der kan bl.a. arbejdes med tegning, maleri, grafik og collage. Der bliver lagt vægt på processen frem for det færdige resultat. Et undervisningsforløb afsluttes som regel med billedgennemgang, hvorved kursisterne og underviseren understøtter den enkeltes udtryk og videre udvikling.

Kursisterne medbringer selv materialer. Holdene er åbne for nye deltagere.

Undervisningen foregår fra kl. 9.00 – 12.30.

Prisen for at deltage på holdene er forskellig, alt efter hvor mange gange holdet har valgt at have en underviser.

 

Formiddagshold - start tidspunkter efter sommerferien 2018:

 

Mandagsholdet 3. september med undervisning 3 gangemed kunstner Hans Chr. Petersen.

Tirsdagsholde: 4. september med undervisning 4 gange med kunstner Jens Chr. Vestergård,

Onsdagsholdet 29. august med undervisning 4 gange med kunstner Ilze Rudzite.

Torsdagsholdet: 9. august med undervisning 4 gange ue med kunstner Niels Steen Sørensen.

 

 

Har du lyst til at være med i et dejligt malefællesskab så kan du få oplysninger om prisen for en sæson ved henvendelse til:

Inga Larsen 5155 6480

mail: beske72@gmail.com

Åbent værksted på Struer Billedskole.

 

Flere af Billedskolens aktive medlemmer giver løbende udtryk for, at de har for dårlige faciliteter til at arbejde videre med maleriet derhjemme.

 

Billedskolen vil gerne understøtte kreativiteten i brugergruppen, og derfor har bestyrelsen besluttet, at for den beskedne sum af 50,- kr. årligt, kan deltagere på Billedskolens formiddagskurser fremover benytte Billedskolens værkstedslokaler om eftermiddagen efter kl 14. og aftenen (- inden for Aktivitetscentrets åbningstid).

 

Bemærk dog, at der nogle torsdag eftermiddage og fredage også kan være åbent i ”Grafik hjørnet”. Se information herom på Struer Billedskoles Facebook side ttps://www.facebook.com/struerbilledskole/

 

Hvis du deltager på et formiddagshold og ønsker mulighed for at arbejde med dine billeder mellem kursusdagene, skal du blot samtidig med din indbetaling af kontingent indbetale 50, - kr. ekstra. Du skal skrive ”Værkstedsbruger” på din indbetaling og du vil herefter modtage en kode til nøgleboksen.

Det vil fremgå af en liste på opslagstavlen i lokalet, hvem, der er ”Værkstedsbrugere”.